Jurist og kunderådgiver

Hvilke 3 ting trækker mest i dig, ved dit job i Bygningsstyrelsen?

Det gør mine nære kollegaer, som jeg synes er søde, behagelige og kompetente, og jeg glæder mig hver morgen til at være sammen med dem. Så har jeg en sød og dygtig chef, og nogle spændende arbejdsopgaver. Det er kombinationen af de tre ting, som gør, at jeg har lyst til at komme hver morgen.

Hvordan er det generelt at være ansat i Bygningsstyrelsen?

Jeg synes, vi har mange forskellige profiler, og det er sjovt at arbejde med andre kollegaer, som ikke altid ligner en selv. Der er så mange forskellige kompetencer, der skal til for at kunne bygge et hus, for at kunne drive et hus, for at opkræve huslejen, og for at kunne lukke et byggeregnskab. Derudover skal der skal være nogen til at ansætte os i HR, og nogen til at styre direktionen, så i forhold til mange andre styrelser, så tror jeg, at vi har en ret bred faglig palette her i Bygningsstyrelsen.

Vi er også en del af en større kontekst, som faktisk sørger for, at staten kan fungere. Selvfølgelig er vi ikke uundværlige, men vi skaber de fysiske rammer for, at folk kan gå på arbejde og passe deres job i en retsbygning eller politikreds, og det gør det spændende at være ansat her.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

Jeg sidder med ansvaret for lidt over halvdelen af departementerne i forhold til at få koordineret opgaverne på deres område. Det er en bred rolle og arbejdsopgaver, jeg sidder med. Hoffmann A/S har fx lige afleveret ombygningen af Finanstilsynets lejemål til os, og så laver vi kontrakten på det. Så min opgave er altså at få lavet den mere administrative del i forhold til dokumenterne i projektet.

I kunderådgivningsteamet har vi en bred berøring og en fornemmelse af, hvad der hele tiden rører sig i staten. Vi ved kort sagt, hvad der rører sig, før alle andre ved det. Fx de nye skattecentre, der blev meldt ud i statsministerens åbningstale for halvandet år siden (i 2020)- der havde vi allerede en løsning, der lå klar og ventede på, at ordene blev sagt i talen, og det er jo ret sjovt at have den der følelse i jobbet "jeg ved noget, I andre ikke ved endnu". Det er en af de sjove ting ved at være ansat i det offentlige.

Det kan godt være, at vi som kunderådgivere i Bygningsstyrelsen ikke bygger selv og styrer varmen, men de mails og henvendelser vi får i vores team – det genererer noget ude i den virkelige verden, som er med til, at vi har fået en ny Østre Landsret, nye skattecentre osv. Det starter altid med, at der er nogen, der henvender sig til os og siger "vi har brug for det her", og så skal vi i gang med processen. Nogle gange går der mange år, før det bliver udført, men det ender med, at de kommer til at kunne bruge noget håndgribeligt, som vi har lavet, bagefter, og det er jo spændende.

Det bedste ved din arbejdsdag?

Når jeg lykkes med en arbejdsopgave, og det hele går op i en højere enhed. Hvis en kunde ikke vil skrive under på en lejekontrakt, men ender med at gøre det alligevel, eller hvis et regnestykke, man ikke kan få til at gå op, alligevel lykkes, hvis en byggesag driller og projektlederen kommer og siger, at de alligevel har fundet en løsning. Det er det fedeste, om det er stort eller småt.

Hvilken uddannelsesmæssige baggrund kommer du med?

Jeg er hardcore jurist.

Hvilken karrierevej har du taget for at komme hertil, hvor du er nu?

Jeg har taget nogle småkurser, men har ikke taget nogen form for efteruddannelse eller noget. Jeg har førhen siddet i Københavns Kommune med køb og salg af fast ejendom og lejekontrakter. Så var jeg tre år i Bruxelles, og har efterfølgende siddet i et sekretariat i Københavns Amt, så jeg tænker, at det er en kombination af de kompetencer i forhold til den faglige del og min evne til at koordinere og få ting til at ske, som gjorde, at jeg dengang blev ansat i Bygningsstyrelsen (dengang Slots- og ejendomsstyrelsen), og at jeg er her, hvor jeg er nu.

Er der nogle bestemte udviklingsmuligheder, du har grebet undervejs?

Jeg skulle på et tidspunkt ud og prøve noget andet i det private. Det var et sted, hvor de har de ejendomme, de har, og ikke på samme måde skulle løse større opgaver, som vi gør her. En af mine første sager var en mindre virksomhed, som havde behov for at spare. De sad i en gammel herskabslejlighed, og vi kunne ikke skære lejemålet til midt i spisestuen, så vi var ude og kigge på alt, hvad der ellers var ledigt i deres portefølje, som kunne passe nogenlunde i størrelsen. Men der var intet, der passede, og det var en meget tung fornemmelse at skulle gå hjem og vente på, at der kom en opsigelse fra nogle andre lejemål.

I Bygningsstyrelsen, der skal vi finde en løsning, uanset hvad det drejer sig om, hvor umuligt det er, og det var meget en "aha oplevelse" for mig, at det var anderledes i det private. Da der var gået et års tid, ringede min gamle chef så, og spurgte, om jeg ikke kunne overveje at komme tilbage, og så måtte jeg jo gå hjem og tænke over, hvad jeg egentlig syntes, var sjovt. Der kom jeg nok frem til, at jeg var mere embedsmand end udlejer. Den sad meget I mig, den oplevelse med at nu kunne jeg bare få lov at vente på en opsigelse, og ikke kunne eller skulle gøre mere. Vi endte med at måtte lade lejeren gå, og jeg er ikke så glad for bare at skulle lade ting ligge, så derfor er jeg vendt tilbage til det offentlige.

Havde du besluttet dig for en bestemt karriere, eller er det tilfældigt, at du havnede her?

Det har været lidt tilfældigt, at jeg lige havnede her, men jeg er med tiden blevet klar over, at jeg er en form for embedsmand. Så kan det godt være, at andre tænker, at vi er altmuligmænd på chokoladefabrikken her i Bygningsstyrelsen, men i forhold til de her jobvalg, jeg skulle tage, der var det jo ret klart, hvor jeg egentlig gerne ville hen. Ellers har jeg aldrig haft en forkromet karriereplan. Hvis nogen førhen har spurgt mig, om jeg havde lyst til at være politisk assistent nede i Europaparlamentet, så havde jeg nok sagt nej, det var slet ikke mig, men det var den mulighed, der opstod, dengang min mand blev tilbudt hans udstationering - og jeg skulle jo med, og så var det sådan, det var, og det endte med at være super sjovt.

Hvornår har du udviklet dig mest i jobbet her i Bygningsstyrelsen?

Jeg tror i virkeligheden, at det har været retskredsreformen, som blev besluttet i sommeren 2006 og implementeret i sommeren 2007. Det der med at få fusioneret de der 20 retskredse, og få fundet nye bygninger, som var nødvendige flere steder, fordi retskredsene blev så store, og så få den kabale til at gå op, og løsningerne til at ske. Det var helt vildt. Der rykkede jeg mig hver eneste dag. Det var sjovt, men det var også sådan, at når man ser tilbage på det her bagefter, så tænker man "gud, det lykkedes og vi kom igennem". Jeg har selvfølgelig også udviklet mig siden, men lige den her står klart for mig, fordi vi brugte mange år på det.

Et nyere eksempel kan være de nye skattecentre, hvor vi har været mødt af nogle politiske ønsker, hvor vi nogle gange også tænker "det kan vi ikke nå" eller "det kan ikke lade sig gøre inden for x periode", men når det så lykkes, så kan man mærke en udvikling. Det skal lige siges, at de her opgaver jo aldrig er noget, man har gjort alene, det har været i et samarbejde med alle mine dygtige kolleager.

Har du et godt karriereråd til nuværende og fremtidige kollegaer?

Tag tingene, som de kommer. Du kan lægge nok så mange planer, men mange af dem bliver måske aldrig til noget, og så kan man sidde og være skuffet, og det nytter ikke noget. Så hvis der er noget, der fanger din interesse eller melder sig, så prøv det af, og kast dig ud i det.

Er der noget, der har overrasket dig positivt i forhold til job og karriereudvikling ved at blive ansat i det offentlige?

Nu har jeg været ansat i det offentlige stort set altid. Jeg tror mere, jeg vil aflive den her fordom, der har været med, at i det offentlige holder vi lange kaffepauser og frokostpauser, og vi laver ikke noget. Der vil jeg sige - jeg har aldrig arbejdet så lidt, som da jeg var privatansat. I det offentlige laver vi rigtig meget, og det er spændende.

Til sidst – helt kort - Hvorfor skal man gøre karriere her i Bygningsstyrelsen?

Det skal man, fordi vi har nogen fede opgaver, hvor man kommer til at berøre store dele af staten, og kan hjælpe med at sikre, at staten kan løse deres kerneopgaver.