Bygningsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. I det følgende kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine data og dine rettigheder i den forbindelse.
Bygningsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Bygningsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
www.bygst.dk
CVR-nr.: 58 18 25 16
E-mail: bygst@bygst.dk
Telefon: 41 70 10 00
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
Formålet med behandling af dine personoplysninger er at kunne planlægge, koordinere og gennemføre nedrivning af minkfarme som følge af nedlukningsbekendtgørelsen (BEK nr. 2463 af 11/12/2021).
Når du indsender dine oplysninger via bygst.dk til nedrivningsenheden hos Bygningsstyrelsen, vil Bygningsstyrelsen videreformidle din henvendelse til den eller de relevante medarbejdere. Vi indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne håndtere din henvendelse så effektivt som muligt og opfylde vores lovbestemte forpligtelser.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af GDPR artikel 6, stk. 1, litra e om offentlig myndighedsudøvelse og §21 i Bekendtgørelsen om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (BEK nr. 2463 af 11/12/2021).
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
For- og efternavn, e-mail, telefonnummer samt adresse på den minkfarm, som din henvendelse drejer sig om.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til relevante medarbejdere i Bygningsstyrelsen, Center for Byggeri – Nedrivning. Bygningsstyrelsen kan også vælge at videreformidle dine oplysninger til relevante medarbejdere hos andre myndigheder eller de leverandører, som Bygningsstyrelsen har indgået et samarbejde om nedrivningsopgaven med, såfremt det er relevant for at kunne håndtere din henvendelse.
Vi videregiver kun personoplysninger til andre parter, hvis vi er forpligtet i henhold til anden lovgivning – herunder, men ikke begrænset til aktindsigt ifølge offentlighedsloven.
Bygningsstyrelsen overfører ikke personhenførbare data for deltagere til tredjelande.
Bygningsstyrelsen behandler udelukkende personoplysninger, som du selv har afgivet til Bygningsstyrelsen via formularen på hjemmesiden.
Vi sletter dine oplysninger fra Bygningsstyrelsens interne it-systemer, når de ikke længere er nødvendige i forhold til de formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af disse, under hensyntagen til overholdelse af arkivreglerne. Vi gemmer ikke mere end højst nødvendigt.
Alle oplysninger opbevares i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentlighed i forvaltningen. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
I første omgang hører vi dog gerne fra dig på nedrivning@bygst.dk, så vi kan se nærmere på sagen og mulighederne for at imødekomme dine ønsker.