Kommende udbud og informationsmøde om totalentreprise til NEW AARCH - ny skole til Arkitektskolen i Aarhus

Bygningsstyrelsen forventer at offentliggøre udbudsbekendtgørelsen til totalentreprisen på NEW AARCH – ny skole til Arkitektskolen i Aarhus den 15. november 2017 med ansøgningsfrist den 18. december 2017.

Samarbejdsform udviklet på baggrund af markedsdialog

Bygningsstyrelsen har i foråret 2017 gennemført en længere markedsdialog om såvel udbudsform som entrepriseform for at kunne tilrettelægge og gennemføre udbuddet og det efterfølgende samarbejde bedst muligt. Projektet er blandt andet præsenteret og diskuteret på Bygningsstyrelsens åbne entreprenørdag den 1.februar og efterfølgende har omkring ti entreprenørfirmaer været inviteret til særskilte markedsdialogmøder.

På baggrund af dette er Bygningsstyrelsen nu klar til at præsentere den endelige udbuds- og samarbejdsform, som vi kalder NEW AARCH – NEW PARTNERING.

Informationsmøde

Bygningsstyrelsen ønsker i den forbindelse at invitere alle potentielle ansøgere til udbuddet til et informationsmøde i Aarhus, hvor projekt, udbudsbetingelser og samarbejdsmodel vil blive præsenteret og hvor det vil være muligt at stille spørgsmål til bygherren.

Informationsmødet vil finde sted torsdag den 16. november 2017 kl. 11 - 13 på Arkitektskolen Aarhus i "Fysiklokalet", Paradisgade 4-6, 8000 Aarhus.

Tilmelding

Fristen for tilmelding er den 12. november.

NB: Der gøres opmærksom på, at Bygningsstyrelsens totalrådgiver overgår til den totalentreprenør, som vinder udbuddet, og at ansøgere således ikke skal stille med egne rådgivere.

OBS! Tilmeldingen er lukket.