Q&A

Huslejen dækker som udgangspunkt selve lejen for de lejede m2 samt de eventuelle ydelser, der er aftalt i lejekontrakten f.eks. i forhold til drift og vedligehold. De konkrete vilkår for jeres husleje fremgår af lejekontrakten. 

I statsejendomme er huslejen typisk baseret på en markedslejevurdering, som gennemføres af vurderingskyndige med faste intervaller og typisk hvert 4. år. 

I privatejede lejemål tager huslejen udgangspunkt i den aftalte husleje ved indgåelse af lejemålet mellem Bygningsstyrelsen og den private udlejer. 

Hvis I har gennemført værdiforøgende ombygninger, er disse som oftest finansieret over huslejen eller som en tillægsleje. Dette vil fremgå af jeres lejekontrakt eller tillæg til lejekontrakten og ligeledes fremgår det, hvornår huslejen reguleres til markedsleje. 

I universitetsejendomme fastsættes huslejen som udgangspunkt som en fast procentandel (6,02 pct.) af vurderingen af ejendommens værdi. Ejendommene genvurderes hvert 10. år.

Huslejen reguleres efter de principper, der er aftalt i jeres lejekontrakt. Dette kan enten være i form af markedslejevurdering eller indeksering. Tidspunktet for begge fremgår af jeres kontrakt for lejemålet. 

I tilfælde af aftalt fredning af huslejen reguleres lejen ikke til markedslejevurderingen i den aftalte periode.  

Varslinger om nye markedslejevurderinger bliver sendt ud inden d. 1. marts året før ikrafttrædelse 1. januar i det følgende år. Såfremt varslingen undtagelsesvist forsinkes og dermed sker efter 1. marts, vil ikrafttrædelsen forskydes med tilsvarende antal måneder, således der altid er mindst 9 måneder fra varsling til ikrafttrædelse.  

Stigninger og fald i huslejen bliver indfaset over en 4-årig periode, så reguleringen pr. år udgør ¼ af den samlede regulering. 

Som hovedregel står Bygningsstyrelsen for udvendig vedligeholdelse og de tekniske basisinstallationer, mens I som lejer står for indvendig vedligeholdelse og vedligehold af jeres særinstallationer. En mere detaljeret beskrivelse af opdelingen fremgår af jeres lejekontrakt og af manualen til lejekontrakten samt vejledningen Fordeling af ansvar for drift og -vedligehold.

Der er særlige regler for universitetskunder, og der henvises til rammelejekontrakten samt bilag 1 for fordeling af ansvar for drift, vedligehold og fornyelse.

Fakturaen vedrører de ydelser, der er leveret, og den periode, fakturaen dækker.

Beløbet er beregnet på baggrund af det gældende aftalegrundlag, prisliste eller fordelingsnøgle.

I skal kontakte den kundeansvarlige, som er tilknyttet jeres adresse.

Ja, hvis der er fejl på fakturaen, behandles sagen, og der udstedes en kreditnota eller en korrigeret faktura efter behov.

I kan anmode om en kopi af fakturaen.

Eventuel specifikation fremgår af bilag til fakturaen eller af specifikation i Filkassen, hvis en sådan medfølger.

Driftsudgifter kan f.eks. omfatte udgifter til:

• Serviceaftaler og abonnementer på tekniske anlæg, fx elevatorer, brandmateriel, ventilation, varmeanlæg, ABA- og ABDL-anlæg og andre tekniske anlæg.
• Administrationsbidrag til Bygningsstyrelsens håndtering af driftsopgaver.
• Drift, reparation og udskiftning af komponenter og sliddele i tekniske basisinstallationer, fx elevatorer, ventilationsanlæg og varmeanlæg, så længe der er tale om dele/komponenter og ikke udskiftning af hele anlæg.

De konkrete poster fremgår af driftsregnskabet for ejendommen. Der fremgår en mere detaljeret beskrivelse i lejekontrakten og manualen til lejekontrakten. 

Beløbet opkræves som á conto beløb sammen med lejen. Beløbet fordeles efter lejers forholdsmæssige andel af det samlede areal over jord, dvs. inkl. fællesarealer. 

Hvis I har flere enheder i jeres lejemål kan disse være opdelt grundet administrative forhold hos Bygningsstyrelsen. Opdelingen skulle gerne være gennemsigtig for jer som kunder og afspejle jeres interne fordeling. Lejemålets enheder er visualiseret i lejeplanerne, som ofte er vedlagt jeres lejekontrakt. Ved spørgsmål hertil kan I kontakte jeres faste kontaktperson i Lokalisering og Udlejning.  

Driftsregnskabet fordeles forholdsmæssigt mellem alle lejere i en ejendom. En ejendom kan være et stort kompleks med mange bygninger, som hver især indeholder mange forskellige tekniske installationer, der skal serviceres. En ejendom kan både bestå af nyere bygninger med CTS og ældre bygninger uden. 

Aconto-betalinger kan f.eks. være til varme, vand, el, drift eller andre løbende udgifter. En gang om året (eller efter anden aftale jf. lejekontrakten) udarbejdes et forbrugs- og driftsregnskab, hvor aconto sammenholdes med de faste udgifter. Differencen efterreguleres via faktura eller kreditnota.  

Sker afregning af forsyning gennem Bygningsstyrelsen tiltræber vi at udarbejde forbrugsregnskab senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb eller senest 3 måneder efter de pågældende forsyningsselskabers afregning med udlejer.  

Driftsregnskabet udarbejdes én gang årligt og tilstræbes færdiggjort senest ultimo juni det efterfølgende år. 

Det afhænger af den konkrete ejendom og aftale. I nogle tilfælde er forsyning inkluderet via aconto og i andre tilfælde skal I selv indgå direkte aftaler med forsyningsselskaber. Det fremgår af jeres lejekontrakt.  

Hvis I selv har forsyningsaftaler, vil I typisk også have ansvaret for kontakt til forsyningsselskab, måleraflæsning og flyttemeddelelser. Hvis forsyningen er en del af ejendommens udgifter på faktura, vil Bygningsstyrelsen typisk håndtere aftalen, mens I afregnes via huslejeopkrævningen.  

De skatter og afgifter der påhviler lejemålet betaler I som lejere. Fordelingen af skatter og afgifter sker forholdsmæssigt ud fra lokalernes bruttoetageareal, såfremt der er flere lejere på adressen. Skatter og afgifter opkræves særskilt i henhold til de terminer, som kommunen til enhver tid fastlægger.  

Hvis du har spørgsmål til fakturering og budgettering, kan du kontakte Bygningsstyrelsens Frontdesk på mail bygst@bygst.dk eller på telefon 4170 1000. Frontdesks åbningstider er mandag-fredag kl. 09:00-15:00.  

Hvis spørgsmålene vedrører jeres husleje, kontraktvilkår og eventuelle markedslejereguleringer kan I kontakte jeres faste kontaktperson fra Lokalisering og Udlejning. For Universitetskunder kan I kontakte jeres kunderådgiver fra Team Universiteter.

Hvis spørgsmålene vedrører jeres aftale om SFM kan I kontakte bygst-sfm@bygst.dk 

Huslejen reguleres årligt i henhold til Finansministeriets generelle forbrugerprisindeks. Den årlige stigning meddeles fra Finansministeriet, hvorefter Bygningsstyrelsen regulerer lejen for det følgende finansår. En sådan regulering følger af praksis på det private udlejningsmarked, idet langt de fleste lejekontrakter indeholder adgang til regulering af lejen ud fra stigninger/fald i prisindeks, typisk nettoprisindekset. Deraf vil der i de fleste tilfælde også være en indeksering af huslejen, hvis I bor i et privat lejemål. Indeksreguleringen meddeles ikke særskilt, men vil fremgå af huslejeopkrævningen fra Bygningsstyrelsen. Lejen reguleres typisk hver 1. januar medmindre andet er anført i jeres lejekontrakt.  

Bilag kan ofte findes i Filkassen. I får adgang ved at kontakte Louise Ravn loura@bygst.dk 

Hvis den faktura, I har modtaget, indeholder 2 til 3 af følgende opkrævningslinjer: SFM Faste ydelser, SFM Tværgående ydelser og styring og/eller SFM Kantine, er der tale om en månedsfaktura for de faste SFM-ydelser. 

Hvis den faktura, I har modtaget, indeholder en tekst som for eksempel: 
"ID JUN26_B1_EB10-20-Renhold" under Note eller Yderligere oplysninger, betyder det følgende: 

• JUN26 betyder, at engangsreguleringsgrundlaget ligger i mappen juni 2026 i Filkassen. 
• B1 henviser til, hvilken bølge der er tale om. Her vil der kunne stå B1, B2 eller B3. 
• EB10-20 står for Engangsopkrævning Bygningsstyrelsen. 10-20 indikerer, hvilke linjer i engangsreguleringsgrundlaget man skal sammenlægge for at få fakturabeløbet uden moms. 
• Der kan også stå KB i stedet. Det betyder Kreditering Bygningsstyrelsen. 
• Renhold henviser til, hvilken ydelse reguleringen vedrører. Denne tekst kan variere alt efter, hvilken serviceydelse det omhandler. Af og til kan der også fremgå et ændringslognummer for reguleringer i beskrivelsen. 

Faste ydelser: 
Den konkrete afregning for de ydelser, der er tilmeldt, f.eks. rengøring, indvendigt vedligehold, intern service, vagt og sikkerhed samt udearealer. Ydermere indeholder posten jeres andel til SFM-leverandørens styringsorganisation mv.  

Kantine: 
Den konkrete afregning for tilmeldt frokostordning. Frokostordningen bliver afregnet efter, hvor mange spisende der har været i den givne periode / det tilmeldte antal spisende. Derved vil denne post variere fra måned til måned. 

Tværgående ydelser og styring: 
Omkostninger til tværgående ydelser og styring hos BYGST fordeles mellem Statens Facility Managements tre igangværende bølger og fordeles ud fra bølgernes økonomiske størrelse. Herefter bliver omkostningerne fordelt pr. del-lokalitet for hver måned.

Adressen på jeres modtagne fakturaer er BBR-adresserne, som kan afvige fra jeres postadresse. Vores fakturasystem er koblet op på BBR-adresserne.

På jeres faktura fremgår et kontraktnummer på fem cifre. Dette kan I bruge til at sammenkoble BBR-adresserne med postadresserne, da kontraktnummeret også fremgår af jeres fakturagrundlag i Filkassen for den pågældende måned.

Du skal stadigvæk betale fakturaen og indmelde en klage i FAM-Portalen. Hvis der er fejl i fakturagrundlaget vil Bygningsstyrelsen sende en kreditnota. 

Der kan indgås en aftale om, at Bygningsstyrelsen løser en opgave for kunden, fordi kunden ønsker at gøre brug af Bygningsstyrelsen bygherrekompetencer og specialviden på et projekt. Honoraraftalen imødekommer bl.a., at Bygningsstyrelsen får dækket de interne omkostninger Bygningsstyrelsen har i forbindelse med gennemførelsen af det aftalte projekt. 

Forskellige ydelser kan have forskellige timepriser, f.eks. én timepris for ydelser vedr. 'Byggeprojektledelse' og anden timepris for ydelser vedr. 'Støttefunktioner byggesager'. Prisen genberegnes en gang om året.

Fakturaen varierer alt efter ydelse og ressourceforbrug. Ressourceforbruget opgøres på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering i Bygningsstyrelsens tidsregistreringssystem. 

De faktiske udgifter opkræves kvartalsvist bagud, hvor Bygningsstyrelsen fremsender en faktura til kunden.