Banedanmark i Ringsted - OPP

Nybyggeri Afsluttet OPP Kontorbyggeri
Banedanmarks kontorbygning i Ringsted set udefra, oplyst i tusmørke
Foto: Mads Frederik Architectural Photography

Banedanmark har fået nyt kontor i Ringsted

Banedanmarks nye kontor er placeret ved baneterrænet tæt ved Ringsted Station. Bygningens fem etager har plads til ca. 360 medarbejdere, og rummer blandt andet et stort uddannelsescenter. Der er skabt et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, hvilket blandt andet kan ses på det store atrium, som ligger i midten af den kvadratiske bygning.

De udadvendte funktioner findes i stueetagen, hvorefter alle kontorarbejdspladserne befinder sig op efter. Der er skabt tydelige referencer til banen, som løber lige uden for bygningen, med et råt, industrielt look gennem blandt andet synlig beton, træ, lofter af træbeton, stålplader som akustikelementer, og genbrugstegl på facaden.

Baggrund for byggeriet

I forbindelse med regeringens plan for geografisk flytning af statslige arbejdspladser "Bedre Balance – Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder" skal dele af Banedanmark lokaliseres i Ringsted.

Fakta

Bestiller Bygningsstyrelsen
Bestillerrådgiver Spark Arkitekter, PwC
Kunde Banedanmark
OPP-leverandør KPC København A/S
Entreprenør KPC København A/S
Arkitekt Henning Larsen Architects
Ingeniør Midtconsult P/S
Areal 9.100 m2 inkl. kælder
I brug 2020