Politistationen i Herning

Nybyggeri Afsluttet Statsbyggeri Kontorbyggeri
Den nye politistation i Herning, hovedindgang
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Tidssvarende lokalpolitistation med effektiv arealudnyttelse til Midt- og Vestjyllands Politi.

Fakta

Bygherre Bygningsstyrelsen
Kunde Midt- og Vestjyllands Politi
Bygherrerådgiver Spark Arkitektur Proces Design ApS
Totalentreprenør KPC A/S
Rådgiver Aarstiderne Arkitekter og Rambøll Ingeniører som underrådgivere
Budget 56,5 mio. kr.
Areal
1.940 m2
I brug 2020

 

Midt- og Vestjyllands Politi ønskede et præsentabelt kontorhus, som i sin arkitektur udtrykker politiets værdier som en åben, tilgængelig, sikker og tryghedsskabende offentlig institution. Man ønskede en bygning, der lever op til kravene til arbejdsgangene i et moderne politi.

De store krav til personsikkerhed og politiets udstyr var en udfordring ved byggeriet. Derudover har der været et stort fokus på flow for den anholdte og adskillelsen mellem anholdte og forurettet, så et møde mellem de to undgås. Således er der blevet indrettet separate afhøringsrum til forurettede og sigtede.

Projektet består af 1.940 m2 kontor og 1.200 m2 kælder. Det blev overdraget til Midt- og Vestjyllands Politi i december 2019. Indvielsen blev afholdt d. 27. januar 2020.

Den nye politistation i Herning, facade mod vest