Forstå det nye FM-system

Samtidig med driftsstart på Statens Facility Management 2026 (SFM 2026) og SFM - Vagt & sikkerhed 2026 (V&S 2026) søsatte Bygningsstyrelsen en ny systemunderstøttelse. Her får du mere at vide om det, ligesom du kan finde vejledninger. 

Log på MM Facility

Sådan logger du på MM Facility MED Single Sign On

 

Sådan logger du på MM Facility UDEN Single Sign On

 

Vær opmærksom på, at første login altid skal ske via pc, og derefter kan appen bruges.

Det er først muligt, at logge ind i MM Facility fra torsdag den 1. oktober 2026.

Igennem længere tid har der fra både kunder på Statens Facility Management-ordning (SFM) og Bygningsstyrelsen været et ønske om at få implementeret et nyere system til at håndtere f.eks. indmeldinger på fejl på alt fra renhold til anlæg samt overblik over brandobjekter og bygningens stand. 

Med udsigten til at sætte den nye aftale på Statens Facility Management i drift, opstod en mulighed for også at implementere ny it-understøttelse, som kan løfte både opgaven samt medarbejder- og kundeoplevelsen. 

Det er firmaet EG Main Manager, der er leverandør af FM-systemet, som er implementeret på både SFM 2026 og V&S 2026, ligesom det er planen at indføre det på de to eksisterende SFM-bølger. 

Det nye FM-system, der hedder MM Facility, skal blandt andet:  

  • Sikre et mere sammenhængende overblik over driften af Bygningsstyrelsens ejendomme på tværs af porteføljer og forretningsområder  

  • Understøtte kerneopgaver indenfor styring af driften på Bygningsstyrelsens FM-kontrakter og samarbejde med leverandørerne inden for SFM og Hard FM, herunder håndtering af indmeldinger, tilkøb, varemodtagelse, kvalitetskontroller og periodiske opgaver 

  • Understøtte bygningssyn og planlægning af vedligeholdelse af ejendomsporteføljen 

  • Understøtte registreringen af brandobjekter og driftskontroller på disse. 

 

Vejledninger til MM Facility

Her kan I finde vejledninger, beskrivelser af funktioner om brugen af MM Facility.

Q&A om MM Facility

Vi har samlet en oversigt over det mest hyppige spørgsmål omkring brugen af MM Facility. 

Finde Q&A'en her. 

Bemærk, at Q&A'en opdateres løbende. 

Kontakt til MM Facility support

Har I spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med anvendelsen af MM Facility, er I velkomne til at kontakte Bygningsstyrelsens MM Facility support på:
MMfacility-support@bygst.dk

Bygningsstyrelsens fællespostkasse for MM Facility sikrer, at jeres henvendelser bliver håndteret og videreformidlet til de relevante faglige ansvarlige, så I får hjælp hurtigst muligt.