Med mere end 60 institutioner på Statens Facility Management Bølge 3 er der mange fakturaer for Sheena og kollegerne at holde styr på. Her kan du læse lidt mere om deres rolle som fakturaspecialister.
Hvad er dit ansvarsområde?
Som fakturaspecialist er jeg ansvarlig for, at I kunder hver måned bliver opkrævet faktura for jeres faste FM-ydelser. Det vil sige de serviceydelser, som I får fast hver måned, som eksempelvis kantineordning, renhold og pleje af udearealer.
Desuden står vi for controlling og afstemning af leverandørens månedsfakturering.
Hvad er din rolle i driften?
Vi kontrollerer alle fakturaer, inden de udsendes.
Udover at fakturere jer månedligt er vores rolle også at besvare jeres kundehenvendelser vedrørende FM-faktura.
Hvornår kommer vi kunder i kontakt med dig?
I kommer i kontakt med mig, hvis I som kunde har spørgsmål til den/de modtagne faktura/er. Det kan ske via mailadressen; bygst-sfm@bygst.dk