Kontraktjuristen

Hør hvad Sofie i rollen som kontraktjurist sørger for i tæt samarbejde med sine juristkolleger.

Hvad er dit ansvarsområde? 

Som kontraktjurist i Bygningsstyrelsen bidrager jeg med juridisk rådgivning og kontraktstyring af SFM-kontrakten i hhv. udbudsfasen, implementeringsfasen samt efter driftsstart.

Vi er i alt tre kontraktjurister tilknyttet SFM-kontrakterne.

Hvad er din rolle i driften? 

Før drifttstart var jeg med til at udarbejde kontraktmaterialet, herunder afklare juridiske forhold i den forbindelse.

Nu er min opgave at sikre, at både Bygningsstyrelsen og leverandøren kontraktuelt overholder kontraktens forpligtelser. Det kunne eksempelvis være, at jeg er med til at sikre, leverandøren lever op til kravene om grøn omstilling i kontraktperioden.  

Hvornår kommer vi kunder i kontakt med dig? 

Som udgangspunkt kommer I som kunder ikke i kontakt med mig.

Min primære opgave er at understøtte mine kollegaer i driften med juridiske afklaringer mv.