Ofte stillede spørgsmål

Branchens metoder bygger mest på egenkontrol, og erfaringer viser, at dette ikke er tilstrækkeligt. Derfor er det nødvendigt at have en metode for, hvordan vi sammen med byggesagens parter afprøver om bygningerne virker i praksis, ikke kun på papiret, inden de afleveres.

Nej. Bygningsstyrelsen udbyder sjældent på laveste pris. Vi ønsker, at de rådgivere og entreprenører, der arbejder for os, har et højt fagligt niveau og projekterer og bygger rigtigt første gang. Det er meget dyrere for alle parter at fejlrette på et fejlet byggeri, end at bygge rigtigt fra start.

Nej. For at undgå misforståelser omkring, hvem der gør hvad, benytter vores metode ikke begrebet commissioning.

Formålet med commissioning har ligheder til formålene med performancetest. For at drøfte hvad forskellen er, ser vi et behov for først at skelne mellem, hvem der iværksætter commissioning, altså hvem, der betaler for det:

Bygherres commissioning
Entreprenørens commissioning

I Bygningsstyrelsen opfatter vi, at Bygherres commissioning indeholder:

En proces, der forløber sideløbende med byggeprojekter som en selvstændig og uafhængig proces med sine egne dokumenter, en særlig organisering osv.
En bredere proces end kun udførelse, som også favner de tidlige faser med bl.a. formulering af krav, granskning af projektmateriale, driftsmæssige forhold som spiller ind på design mv.

Metoden for performancetest adskiller sig fra ovenstående fordi:

Performancetest metoden er ikke en sideløbende eller uafhængig proces, men en proces integreret i byggeprojektet
Performancetest metoden angiver definitioner for milepæle og metoder for test under udførelse, men indebærer hverken granskninger eller andre forhold, der ændrer på design

Med hensyn til entreprenørens commissioning:

Vi ser eksempler på, at entreprenører bruger commissioning som en betegnelse for aktiviteter i slutfasen af byggeprojekternes udførelse. I Bygningsstyrelsen mener vi, at det giver god mening, at entrepnøren allokerer specialistkompetencer til at planlægge, styre og håndtere de aktiviteter, der indgår i slutfaserne, hvor byggeprojektet skal sættes under spænding, afprøves osv. Det afgørende her er, at det er entreprenøren, som har ansvaret, ikke bygherre.

Blandt de vellykkede projekter ser vi, at performancetestenes milepæle sætter en struktur i entreprenørens håndtering af slutfaserne. Der er således ikke noget til hinder for at kombinere performancetest med entreprenørens commissioning. Faldgruben kan være, at det som i vores optik skal ligge hos entreprenøren flytter sig til Bygherrens commissioning. Denne faldgrube indtræder nemt, og det er bl.a. derfor, at vi kke bruger begrebet commissioning.

Udførte og dokumenterede performancetest kan erstatte funktionsafprøvningerne i henhold til BR18.

Testparadigmerne dannede inspiration til indførelsen af kravet om funktionsafprøvninger i bygningsreglementet i 2017 og Bygningsstyrelsen medvirkede i at udarbejde vejledningen til, hvordan kravet kan opfyldes. Vejledningen blev opdateret i sommeren 2023 og Bygningsstyrelsen medvirkede i arbejdsgruppen, der formulerede ændringerne. Men der en forskel. Bygningsstyrelsens metode for performancetest forholder sig til byggeprocessen, hvilket bygningsreglementet ikke gør.

Det hænger tæt sammen, og metoden for performancetest er fra start udviklet ud fra den grundlæggende præmis, at den ikke kræver fravigelser eller præciseringer til AB18 og ABT18. En konsekvens heraf er f.eks. at vi bruger de samme begreber som AB-systemet gør, f.eks. er rollen som "Bygherrens repræsentant" en rolle som både optræder i AB-systemet og i performancetest.

Udførte og dokumenterede performancetest giver point i forbindelse med DGNB-certificering. Her skal du være opmærksom på, at metoden for performancetest er stikprøver, hvor forudsætningen for at indkalde til en performancetest er, at entreprenøren og tilsynet har afsluttet deres arbejde med kvalitetssikring, herunder at der er udført dokumentation.

Vi bliver spurgt til, om det er meningen, at man skal udføre performancetest på alle anlæg og installationer. Det er det ikke, men via performancetest metoden vurderes det med deltagelse af bygherres repræsentant, om byggesagens parter har udført og dokumenteret deres kvalitetssikring, og hvis det er tilfældet, udføres fysiske test, hvor resultatet af de udførte test gerne skal give et troværdigt resultat. At udføre en performancetest erstatter ikke selve kvalitetssikringsarbejdet, og den skal heller ikke forstås sådan, at kvalitetssikringen så skal udføres en gang mere. Det ligger således i arbejdet med performancetesten, at bygherres repræsentant forholder sig til kvaliteten af det udførte byggeri, både på papiret, men også fysisk, ved at der gennemføres stikprøver i form af test af f.eks. hvor meget energi bygningen bruger osv.

Det kan man godt sige, selvom begrebet performancetest bruges i udlandet i forbindelse med byggerier af eksempelvis kraftværker. Vi har udviklet og implementeret metoderne for, hvordan vi arbejder med det i praksis i byggebranchen i Danmark på en måde, som er i tråd med AB18 og ABT18.

Det kommer an på, hvad du sammenligner med. Hvis du sammenligner med en byggeproces, hvor der ikke foretages afprøvninger, så kan svaret være ja, hvis du alene vurderer på den pris, der bliver tilbudt fra start. Men, vi ønsker ikke at have en usikkerhed på, om de byggerier, vi opfører, virker i praksis. Vi vil gerne have den rigtige pris fra start, ikke en kunstigt lav pris baseret på, at der ikke er sat tid og ressourcer af til kvalitetssikring og performancetest. Vi ved fra porteføljen af projekter, at prisen på at fejlrette på noget, som ikke er bygget rigtigt første gang, kan være meget større.

Det er der ikke et kategorisk svar på, idet planlægningen af projekternes udførelse kan være meget forskellig fra projekt til projekt.

Vores erfaring viser, at når man følger rækkefølgen, får man den mest effektive proces. Rækkefølgen skal ses som et ideal, der kan sigtes mod i forbindelse med planlægningen.

Det er der ikke noget entydigt svar på. I situationer med dumpede tests opstår der et behov for at forstå årsagen, for at kunne svare på, hvad der skal ske. Årsagerne kan være mange. Her er nogle af de oftest forekommende:

Falsk klarmelding: Når årsagen er falsk klarmelding, dvs. forudsætningerne ikke er opfyldt, og der indkaldes til test alligevel, så er det en "ommer". Entreprenøren skal have overblik over forudsætningerne og reelt opfylde dem, inden der igen indkaldes.
Acceptkriterium er ikke opfyldt: I det tilfælde er der tale om, at det, som er bygget, ikke lever op til de krav, der er stillet. I disse situationer kan det være en kompliceret proces at finde ud af, hvad årsagerne er, og denne proces er ikke en del af performancetest metoden. Performancetest konstaterer om acceptkriterier er opfyldt, men anviser ikke, hvordan man retter op på et fejlet byggeri.
Mindre kritiske forhold som kan rettes: Særligt testene ved trin 4 kan have mindre forhold, som kan påvirke testresultaterne meget, men som ikke kræver den store indsats at rette op. I disse tilfælde, er det rigtige, at der arbejdes med at rette op, og derefter gentage test. I de performancetest, hvor vi ser disse tilfælde, indgår feltet "Testindikatorer. Typiske årsager til fejlet test", hvor en række ofte forekommende fejl i udført arbejde er oplistet. Disse felter kan bruges til at forsøge at finde årsagerne og få dem rettet.

Ofte stillede spørgsmål