Uddannelse og forskning

""
Aalborg Universitet, Esbjerg, foto Thomas Mølvig

Huslejen for uddannelses- og forskningsinstitutioner er omkostningsbestemt. Huslejen fastsættes som en fast procentandel af ejendommens værdi

  • 6,02 pct. af ejendomsværdien til kapitalomkostninger, administration, forsikring og tab
  • 80 kr. pr kvm (PL2019) til vedligehold
  • 5,5 pct. af værdien af grunde
  • 5 pct. af værdien af landbrugs- og forsøgsarealer
  • Huslejen pristalsreguleres årligt med forbrugerprisindekset

Laboratorier i uddannelses- og forskningsinstitutionerne kan afskrives over 15 år med start i bygningens AB-92 afleveringsår

Huslejen reguleres ned til 25 pct., når laboratoriet/særindrettet bygning er fuldt ud afskrevet (efter 15 år). Ved reinvestering i laboratorier/særindrettede bygninger ændres huslejegrundlaget til reinvesteringens størrelse. Ved en reinvestering kan huslejegrundlaget maksimalt reguleres ned til 25 pct. af det gældende huslejegrundlag. Afskrivningerne er bevillingsfinansierede og påvirker ikke huslejeniveauet.

Bevillinger til bygningsfornyelse og større vedligeholdelsesarbejder på bygninger som lejes af uddannelses- og forskningsinstitutioner

Til at afhjælpe et behov for at gennemføre større vedligeholdelsesarbejder og bygningsfornyelse afsættes årligt 150 mio.kr., som administreres af Bygningsstyrelsen. Bygningsstyrelsen udfører også disse arbejder.

Værdiforøgende arbejder

Universiteterne kan gennemføre egne indvendige vedligeholdelsesarbejder eller ombygninger inden for en samlet økonomisk ramme på maksimalt 60 mio.kr. pr. projekt, som samtidig er grænsen for aktstykke og orientering af Folketinget. Indenfor aktstykkegrænsen på 60 mio.kr. kan maksimalt 15 mio.kr. pr. projekt udgøres af værdiforøgende arbejder. Det kan eksempelvis være ombygning af et laboratorium i forbindelse med universitetets egne indvendige ombygninger eller det kan være ombygning af et laboratorium på grund af ændrede forskningsprioriteringer. Universiteterne forelægger projekterne for Bygningsstyrelsen for at afklare reetableringspligt.