Whistleblowerordning

Her finder du Bygningsstyrelsens whistleblowerordning.

Du kan bruge ordningen, hvis du vil gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører Bygningsstyrelsen. Ordningen er henvendt til Bygningsstyrelsens arbejdstagere, men kan også benyttes af medlemmer af Bygningsstyrelsens ledelse samt eksterne parter som leverandører, konsulenter og andre med relation til Bygningsstyrelsen.

Du kan indmelde:

  • strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
  • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven el. lign.
  • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet el. lign.
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane
  • seksuel chikane, f.eks. enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Whistleblowerordning