Få mere indsigt i din nye frokostordning
Med kantinekonceptet The Food Place skaber ISS nye kantineoplevelser på arbejdspladsen.
Hver dag kan I få portionsanrettede måltider i ét af tre madkoncepter:
- Go Green er det grønne valg, hvor du kan opleve, hvad det vegetariske køkken har at byde på
- World of Flavour er dagens varme ret, inspireret fra hele verdenen, lige fra de klassiske danske retter til det asiatiske køkken
- The Deli er stedet, hvor du kan få delikate anretninger som højtbelagt smørrebrød, tapas, quiche, sandwich eller lignende.
Når du har valgt et portionsanrettet måltid fra én af de tre madstationer, kan du bevæge dig over til Harvest og Bakery, hvor du kan tilføje salater og brød til din ret.
Måltiderne er baseret på friske og lokale råvarer i sæson, og med de portionsanrettede måltider får du en madoplevelse, der er sund og som samtidig er med at bidrage til at reducere overproduktion, madspild og CO2.
Mad med hjem
Hvis I på jeres lokalitet har tilvalgt muligheden for at købe Mad med Hjem, vil I fra den 1. oktober kunne købe en af dagens tre retter, en salat eller en sandwich med hjem. Mad med Hjem skal bestilles gennem ISS’ app, Order@ISS, senest klokken 10 på dagen for afhentning.
Red resterne
ISS tilbyder også Red Resterne fra den 1. oktober, hvor du kan hjælpe i kampen mod madspild. Efter frokost er du velkommen til at besøge kantinen og redde de rester, der er tilovers fra frokost. Red Resterne tilbydes først efter frokostserviceringen er færdig, og vi kan ikke på forhånd give besked om hvad og hvor meget, der er til overs.
Sundhed
ISS arbejder efter de officielle kostråd med særligt fokus på flere plantebaserede måltider, et øget indtag af bælgfrugter samt en høj andel fuldkorn i maden. Samtidig lægges der vægt på bæredygtig fisk, høj dyrevelfærd og et ansvarligt forbrug af kød.
Det betyder, at I vil opleve, at alle retter i The Food Place er helt plantebaseret én dag om ugen.
Svanemærkning af kantinerne
Inden for det første år af kontrakten vil jeres kantine blive Svanemærket. Denne mærkning stiller forskellige krav til blandt andet registrering af madspild, udvalget af vegetariske retter og økologiprocenten.
Det betyder også, at emballage til f.eks. Mad med Hjem og Red Resterne skal være bæredygtig, de rengøringsmidler, der benyttes, er Svanemærket, og man må ikke længere benytte sig af portionspakkede produkter, f.eks. små smørpakker og trekantspakker med mælk, mv.
Se video om The Food Place
Videoen er produceret af serviceleverandøren ISS.