Aktivitetsbaseret indretning
Et aktivitetsbaseret kontor indeholder zoner og faciliteter, der understøtter forskellige arbejdsbehov.
Der er mange behov, der skal understøttes på en moderne arbejdsplads, fx behovet for fordybelse ved læsning af rapporter eller udarbejdelse af notater, og behovet for projektpladser ved tværfaglige samarbejder. På det aktivitetsbaserede kontor er der etableret forskellige zoner, som med deres indretning og adfærdsregler understøtter de forskellige behov, så medarbejderne kan placere sig i den zone, der passer bedst til dagens opgaver.
På det aktivitetsbaserede kontor har hver medarbejder ikke et fast skrivebord. Alle faciliteter er delte, og man vælger sin plads efter de opgaver, der skal udføres på et givent tidspunkt. Kontoret er i den forstand mere rummeligt end et traditionelt storrumskontor, da det samlet tilgodeser en bred vifte af arbejdsbehov som sparring, videndeling, fordybelse og individuelt arbejde, som den moderne arbejdsdag byder på.
Aktivitetsbaseret indretning er ikke et nyt begreb, men det er et begreb, som den offentlige sektor både nationalt og internationalt først rigtigt har taget til sig inden for de senere år i takt med, at den teknologiske udvikling i stadig højere grad har muliggjort det papirløse kontor. Bygningsstyrelsen har fundet inspiration hos store firmaer i den private sektor og hos bl.a. vores søsterorganisationer i Finland, Holland og Norge, hvor aktivitetsbaserede kontorer er mere og mere almindeligt i den offentlige sektor.
